19. marts 2013

Vi gik rundt ude foran Stengade i mængden af fulde mennesker. "Fuck, altså. Han spurgte mig om jeg ville på date med ham" sagde jeg med latter og overskud i stemmen, "det kunne jeg bare slet ikke overskue." Du sagde, "hvorfor fanden ikke? Det kan du da ligeså godt gøre - du elsker jo opmærksomheden, og nu har du endelig muligheden for at jorde et andet menneske med det du kalder intellekt", og jeg svarede dig ikke. Gik kun langsomt i stykker indeni. "Ved du hvad", sagde jeg, "nu skrider jeg kraftedeme hjem!"og jeg gik min vej, hamrede hælene i jorden, så det gav genlyd mellem bygningerne i Nørrebros gader. Rasede over at du ikke fattede min hentydning og lod overskuddet ligge ubrugt på de kolde brosten. Jeg traskede hjem og slukkede alt lyset i lejligheden. Jeg stillede mig foran vinduerne i karnappen og tændte en rød LM, selvom vi havde aftalt at rygning var off limits indenfor, og jeg kiggede ud over ground zero og overvejede, om også jeg var en falden bygning, hvor kun ødelagte murbrokker lå tilbage. Gløden og den blege gadebelysning var det eneste lys omkring mig og jeg åbnede vinduet og viftede lidt med hænderne for at få røgen til at opløse sig.
Jeg gik ud i køkkenet og åbnede din flaske rødvin, som du havde fået af Danmarks Radio som tak for en eller anden hjælp og jeg drak den af hvide plastickrus til en femmer fra Fakta. Jeg gik med lydløse skridt, for ikke at vække vores kælling af en underbo, ind i stuen igen og satte mig i vindueskarmen og sagde til mig selv "jeg er rasende jeg er rasende jeg er rasende" og jeg havde lyst til at råbe det i uendelighed til jeg ikke var rasende længere.

"Jeg vil være ved din side for altid, jeg vil være din hausfrau, jeg vil stryge dit tøj, jeg vil pudse dine sko, jeg vil bage kager og lave mad og jeg vil rede din seng..."
"Stik dog piben ind, søster!"
"Jeg vil også være ligeså skidehamrende fuld, som jeg er lige nu. En pissefuld og skingrende sindssyg hausfrau - men sådan er de fleste hausfraus vel."
"Nu snakker vi..."
"Jeg vil også have sex med tusind mænd. Ligesom dig. Vi elsker begge to penis."
"Vi har begge lige genbrugt gamle filtre fra askebægret til at lave nye cigaretter med. Jeg tror ikke vi er i nogen position til at ønske os sex med tusind mænd. "
"Sådan er der så meget. Desuden er jeg træt af hele tiden at blive mindet om, at vi bør leve i nu'et. Det findes jo ikke, nu'et. Det er imaginært. Nu'et er jo hele tiden fløjet ens næse forbi. Det er derfor jeg gerne vil være hausfrau; de er aldrig prætentiøse eller ambitiøse, de lader heller ikke som om de lever i nu'et. De lever vel ikke engang rigtigt."
"Det er vel for fanden ikke dig, der bestemmer hvad der er liv. Gem din lommefilosofi til nogle andre. Du ved, jeg hader det. Hvem siger i øvrigt, at du lever?"
"Jeg synes, jeg lever."
"Hm. Jeg hader den her samtale. Og jeg gider ikke at have den mere."
"Du underminerer altid mine samtaleemner. Men jeg synes stadig du er den smukkeste mand i byen. Og jeg vil gerne leve resten af mit levende liv i selskab med dig."
"Have another cocktail, woman! Men okay, lad os synke ned i sølet sammen. Hvad vil vi mon på denne stentomt? Her er vi tabte og anonyme."
"Vi møder kun vrimlende ensomhed her. KOM IND - DU FORSVINDER I BYEN!"
"Skål på Poul Henningsen. Og på alt det vi ikke er."