torsdag den 11. september 2014

11. september

jeg var fuld af kærlighed, helt op til randen
da jeg cyklede hjem, hen over knippelsbro
gennem byen
ned ad nørrebrogade

der er en presserende angst
for at mine venner flytter fra byen
københavn
for det er hér jeg vil være, det er hér jeg skal bo

vi havde talt om alt muligt, det er længe siden
uddannelse, tænk at man har brugt tre år
af sit liv og sin su, på noget man i virkeligheden synes
er pissehamrende ligegyldigt og kedeligt

tiden flyver bare afsted, uden at man lissom ænser det.

noget af det første jeg sagde til mig selv for to år siden
var, at jeg ikke måtte glemme at spørge ind til det
til den døde mor
og til sorgen, ikke at tie det ihjel
og så har jeg alligevel glemt det
selvom det ofte er i mine tanker

det skal ændre sig nu
sammen med en masse andre ting.