tirsdag den 5. november 2013

5. november

Jeg er træt af at tale om kaffe og smøger
               
               men først en kop kaffe mere til turen             
               måske en cigaret

det skrev jeg for noget tid siden
men jeg er skidetræt af at skrive den slags
det er så intetsigende, og vel egentlig BARE dét
de fleste af os lever af

Lars Frost fortalte meget om ensomhed og frihed
at friheden findes i ansvaret og forpligtelserne
hvorfor er man fri fordi man lever regelløst
det er vel egentlig bare en frihed til at man kan gå ud
og køre på motorcykel eller drikke en masse øl
og hvad fanden, hvem vil egentlig det?
det er sgu da en pest

Tid til bøger
det er det er et program på DR der hedder
værten talte med Josefine Klougart
som mener, at sorgen ikke kan beskrives
fordi der ikke findes et adækvat sprog
det blev jeg også træt af
sprogets mangler og følgende dekonstruktion
er noget litterater taler uendeligt meget om
men jeg gider ikke høre om det
i en udsendelse på DR3 tirsdag aften
diskussionen er så kompleks
at den ikke kan formidles i en aftenprogramflade
på en public service kanal
jeg tror folk er for dumme
og det irriterer mig grænseløst at reducere
en samtale der har løbet over de sidste hundrede år
for at uvidende mennesker i udkantsdanmark
føler at de ved noget om kultur, når de har set DR

hvis man endelig skal sige noget om sproget
kunne de så ikke bare have citeret bertolt brecht
som har sagt det på smukkeste vis:

hvad er det for tider, når
en samtale om træer næsten er forbryderisk.
Fordi den indebærer tavshed om så mangen en udåd!

I dag er jeg prætentiøs og overlegen
gider ikke andre menneskers dumheder
ligegyldige tanker, heller ikke mine egne

men det sagde Lars Frost også:


det er de dumme menneskers skyld
at verden er som den er
og så er det de kloge menneskers skyld
fordi de ikke gør noget ved det




Ingen kommentarer:

Send en kommentar