fredag den 18. oktober 2013

18. oktober

Jeg ville spise noget sundt, noget økologisk, så jeg kunne lade som om jeg var sådan en type.

Dyb tallerken.
Yoghurt naturel.
Müsli.
Friskpresset appelsin.

Blandet sammen.

Det gjorde sygt ondt på min tunge, kunne ikke rigtig gennemskue hvorfor, var i et kort øjeblik bange for at jeg var blevet allergisk overfor appelsin. Lige indtil jeg kom i tanke om at jeg spiste en hel pose bonbonbolcher i går og at det nok var den, der var synderen.

Jeg leger at jeg er professionel etellerandet. En der har en mening om kulturen, at den er vigtig for andre mennesker, min mening. At de danske kulturforbrugere kun venter på mine sproglige spidsfindigheder, der anmelder og kommenterer kritisk på samfundet. Wusjh. Ja. Bøger. Ja. Musik. Ja. Dokumentarfilm. Ja.

Hey! Tænd lige for radioen, alle mennesker. Måske sidder jeg dér og taler om vigtige ting en dag. Gå lige ned i den nærmeste boghandler, alle mennesker. Måske er der en bog jeg har skrevet der en dag.

Jeg håber sådan det kommer til at ske. En dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar