Scenen er sat: lægerne i gothersgade. Uno: åndssvagt navn, sød mand, ligner en jøde, fuck det, fuck alt, han har kendt mig længe, måske kender han mig bedre end de fleste andre, jeg kender overhovedet ikke ham, ved kun at han har børn fordi han på et tidspunkt var på barsel, så blev jeg tvunget til at konsulteres for klamydia af en norsk lægevikar, jeg fattede ikke en skid af hvad hun sagde.
han siger: du ser ikke godt ud, eller misforstå mig nu ikke, vel, ha ha ha, men du ser ked ud af det, er du det? hva? hvordan er det gået siden sidst, siden nedtrapningen? har du angst, kommer du ud ad døren, har du aftaler med venner eller familie, overholder du dine aftaler? fortæl mig om dit liv
jeg siger: jeg ved ikke om jeg har haft det godt, jeg har grædt meget, men jeg ved ikke om det er godt eller dårligt eller normalt og jeg ved heller ikke hvilken dosis medicin jeg ønsker, jeg har været glad i hans nærhed og hver gang folk spørger, fortæller jeg dem at jeg har det bedre end nogensinde, men det ved jeg ikke om er en stor fed løgn jeg barer fyrer af fordi det er nemmere, jeg kan alligevel ikke finde ud af at beskrive mine følelser eller mit velvære, jeg kan ikke sætte ord på det selvom det fylder alt indeni mig. Jeg ville tage bussen herhen i dag, men jeg blev bange og urolig da jeg stod ved busstoppestedet, så jeg besluttede mig for at gå hele vejen i stedet om end jeg havde travlt.
Jeg løb lidt, gik lidt, løb lidt, gik lidt, blev stresset og da jeg nåede gothersgade var jeg nødt til at stoppe op inden jeg ringede på døren, stå lidt stille mens mit hjerte rasede afsted i en rasende fart, jeg synes det var pinligt at du, min læge, skulle øjne min dårlige form, mit skrantede helbred, så jeg stod lidt stille i stedet, det synes jeg var mere naturligt end at du, en fagmand, skulle bedømme mit hjertes fart og sveden på min pande. Sådan er der så meget, jeg ved ikke helt hvorfor jeg fortæller dig det, det er vel ligegyldigt, egentlig, men det er altså sådan jeg kom herhen. Jeg er også blevet bange for at cykle, jeg er sådan lidt bange for at de andre cyklister kan høre mig hive efter vejret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar